Omstillingen af Aarhus til et CO2-neutralt samfund er en stor opgave, som kun kan løses, hvis vi løfter i flok. Og det kan vi kun, hvis vi ved, hvad vi skal gøre, hvornår og med hvem. Det er netop det, ”Aarhus Omstiller” er sat i verden for at hjælpe med. Med viden, værktøjer og fælles kræfter kan vi sammen sikre, at vi fortsat kan leve det gode liv i Aarhus – men med en langt mindre CO2-forurening.

I Aarhus Omstiller understøtter vi den fælles grønne omstilling med tre vigtige indsatsområder:

Dannelse
… hvor vi alle sammen skal blive klogere på, hvordan vi kan sænke vores CO2-udledning og omsætte den viden til konkret handling!

Demokrati
… hvor vi i fællesskab prioriterer og giver vores mening til kende - og bruger vores indflydelse til at skabe grønne prioriteter til gavn for Aarhus!

Fællesskaber
… hvor vi indgår aktivt i fællesskaber og sammen skaber grønne initiativer. Når vi har et projekt sammen med andre i familien, med naboerne, i fritidsklubben eller i lokalområdet er der større sandsynlighed for, at vi lykkes og holder fast i de grønne vaner!

 

Klimaomstillingen kræver selvfølgelig massive investeringer i vedvarende energi, ny grøn infrastruktur, bæredygtigt byggeri og meget mere. Men teknologien kan ikke gøre det alene. Med andre ord handler den grønne omstilling i høj grad også om vores livsstil, hverdagsvaner og fællesskaber. Og det er her, vi i Aarhus Omstiller kan være med til at gøre en forskel – men ikke uden dig!

En del af Aarhus Kommunes Klimaplan
Aarhus Omstiller er ét af seks spor i Aarhus Kommunes klimaplan 2021-2024.

De andre spor er:

Aarhus Omstiller er opdelt mellem Borgmesterens Afdeling og magistratsafdelingen for Kultur- og Borgerservice. Det er i Kultur- og Borgerservice, at alle indsatser for og med borgere, foreninger og kulturlivet hører hjemme.

Byrådet i Aarhus vedtog den 12. maj 2021 en klimastrategi og en klimahandlingsplan for Aarhus Kommune.

Læs nyhed om vedtagelsen af strategi og handlingsplan

Klimastrategi 2020-2030 (pdf)

Klimahandlingsplan 2021-2024 (pdf)