Næsten halvdelen af aarhusianerne ønsker at spise mere klimavenligt - men hvordan gør man det bedst? Og gør det overhovedet en forskel for klimaet, at lave små justeringer? Ja, det gør det! Gå på opdagelse i det klimasmarte køkken, og husk, at hvis vi alle ændrer lidt, så ændrer vi i fællesskab meget!

Hvorfor udleder min mad CO2e? 
Det kræver en masse energi, plads og ressourcer at producere den mad, vi spiser. Og det er især produktionen af køer og lam, der har et stort klimaaftryk. Disse dyr spiser nemlig meget mere mad i deres levetid, end vi får ud af dem. Foderet dyrkes på store landbrugsarealer, hvor der ellers kunne plantes træer, som er gode til at trække CO2 ud af luften, eller hvor der kunne dyrkes fødevarer direkte til mennesker. 

Desuden bøvser og prutter kvæg og lam drivhusgassen metan, som er 25-30 gange stærkere end CO2. Derfor ryger okse- og lammekød ind på en absolut førsteplads, når det kommer til CO2e-udledning. 

Vidste du, at bælgfrugter og linser er blandt de fødevarer, der indeholder allermest protein pr. 100 gram? 

Hvad kan jeg gøre?

Ved at indføre grønne vaner i din hverdagskost sænker du automatisk dit eget klimaaftryk. Det er klart, at nogle tiltag har en større effekt end andre, og at det er forskelligt fra person til person, hvad der batter mest at tage fat på.

Vi har samlet en række bud på grønne vaner til dig, som gerne vil sænke din CO2 e-udledning i køkkenet, men savner inspiration til, hvor du skal sætte ind: 

Kødet ligger tungt på mange danskeres tallerken – vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen, men bør ifølge de nye kostråd kun spise 350 gram om ugen, både til gavn for klima og vores sundhed. Så sæt tænderne i en masse grøntsager og bælgfrugter og spring elegant over kødet – kan du ikke helt undvære kødet, så spis hellere lyst kød (kylling og fisk) end rødt kød (okse og lam).

TIP: Lav en madplan
Hvis du laver en madplan og køber stort ind én gang om ugen, kan du planlægge dine grønne måltider hjemmefra, og ikke når du står træt nede i supermarkedet. Og du kan måske endda gøre det nemt for dig selv, hvis du vælger retter, der kan spises flere dage i træk.

TIP: Brug grøntsager
I mange populære danske retter kan kød fint erstattes med grøntsager eller plantebaseret køderstatning – har du prøvet at lave en grøntsagslasagne, chili sin carne eller hvad med en pasta bolognese lavet med linser?

En portion pasta bolognese med oksekød: 4.7 kg CO2e
En portion pasta bolognese med linser: 0.8 kg CO2e

TIP: Vær eksotisk
Søg inspiration i de mellemøstlige, asiatiske eller sydamerikanske køkkener, som er langt mere grøntsagsbaserede end det traditionelle danske køkken.

TIP: Gør det nemt
Det behøver ikke at være svært at spise mere grønt – spar tid ved at bruge forkogte bønner og kikærter, færdiglavede falafler eller bestil en vegetarisk måltidskasse.

Prøv eksempelvis denne opskrift på en lækker, kødfri simreret:

Vegetarisk simreret

 

FÅ DIN EGEN BÆLGFRUGTPLAKAT

Download plakaten i lyserød eller grøn

Tag ja-hatten på når du lader rester og råvarer mødes i nye retter!

TIP: Brug rub og stub

Kan du lave et måltid helt uden at smide noget mad ud? Hvis du køber økologisk frugt og grønt, kan du nemlig skylle råvarerne og bruge rub og stub. Lad toppen fra din gulerod pynte en salat eller stokken fra din broccoli skabe fylde i retten.

TIP: Lav en madplan
Det er en rigtig god idé at lave en madplan: Du kan købe stort ind én gang om ugen, du slipper for at tage stilling til dagens menu, når du står træt i supermarkedet – og i sidste ende hjælper den dig med at reducere dit madspild, fordi du kun har købt ind til det, du skal bruge.

TIP: Frys ned
Hvis du skærer dine grøntsagsrester i tern og fryser dem ned, så har du lynhurtigt fyld til en suppe eller gryderet. Faktisk kan det være en super god idé at lave en grøntsagssuppe i ny og næ for at få ryddet op i grøntsagsskuffen.

TIP: Det skal bages væk
Hvis du har rester af ris, linser, havregrød, eller en sjat fløde, eller cremefraiche, så kan det sagtens komme i din næste bolledej.

TIP: Brug dine sanser
Hvis din mad lugter eller er råddent, så skal det selvfølgelig ud, men ofte kan mange af vores fødevarer sagtens spises efter sidste salgsdato.

TIP: Red maden
Du kan også gå efter datovarer i supermarkederne eller overskydende mad fra butikker – download apps som TooGoodToGo og Red Maden eller besøg Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butik på Vesterbro Torv 1A.

Tænk over om den grøntsag eller frugt, du står med i hånden i supermarkedet, mon kunne vokse naturligt lige nu der hvor den er fra - Om råvaren er dyrket på friland eller i drivhus er nemlig vigtigere ift. CO2e-udledning, end om maden kommer fra Danmark eller andre dele af verden.

TIP: Få en sæsonoversigt
Hvornår er det nu lige, at det er bedst for klimaet at købe grønkål, hvidkål og spidskål? Det er svært at svare på, for du kan få dem i supermarkedet året rundt. Find en sæsonplakat på nettet eller tag et billede af vores flotte sæsonoversigt, og kast et blik på det næste gang du laver en madplan eller står nede i supermarkedet og skal vælge frugt og grønt.

TIP: Dyrk selv
Hvis du har et solrigt hjørne på din altan eller i din have, kan du eksperimentere med at dyrke dine egne grøntsager – og tag endelig børnene med i processen! De synes ofte, det er noget sjovere at spise de grøntsager, de selv har været med til at passe og pleje.

TIP: Tag på landet
Hvis du har mulighed for at besøge en lokal gårdbutik, der sælger gårdens råvarer, vil du finde de varer på hylderne, der lige præcis er i sæson. I mange gårdbutikker kan du henover vinteren, når markerne endnu ikke bugner med friske grøntsager, stadig købe kartofler, æbler, kål og løg.

TIP: Stræk sæsonen
Din bedstemor og oldemor havde helt styr på det med syltning og henkogning. At udnytte og strække var husmoderens ABC, og gennem vinteren kunne man så nyde frugter og grøntsager, der var høstet præcis, når de var på sit højeste. Prøv selv at sylte rødbeder, agurker og rødløg – det pifter ethvert frokostbord op året rundt!

Download din sæsonkalender her!